Hvad er en proteinbar og hvilken skal jeg vælge? Der findes mange forskellige proteinbarer og for den enkelte forbruger kan det være svært at finde ud af hvilken bar der er bedst for dig. Heldigvis er der hjælp at hente. Det er vigtigt at sætte sig ind i hvad en proteinbar er og hvad den kan gøre for dig. Vi vil herunder forsøge at gøre dig klogere, så du kan se om det er noget du skal overveje og hvilken du skal vælge til din træning.
Hvad er en proteinbar?
En proteinbar minder på en måde meget om de kendte chokoladebarer vi kender såsom snickers eller marsbar, men der er tilføjet ekstra protein og fjernet en del sukker og fedt fra baren. En proteinbar indeholder skræddersyede proteiner og for det meste også en del kulhydrater, hvilket man skal være opmærksom på.
Alt efter hvilken proteinbar du vælger, er der stor variation i proteinindholdet. De små barer indeholder 8-10 gram, og de store tunge barer indeholder 30-35 gram protein. Proteinerne hjælper din din krop med at genopbygge musklerne så du får den bedste restitution og muskelvækst.
På suplab.dk kan du finde en test af proteinbarer. Testen er på 13 forskellige proteinbarer, og ved hver bar kan du se hvor meget fedt pr. 100 gram de indeholder, hvor mange kulhydrater, kostfibre og protein pr. 100 gram. De giver også et indblik i smagsoplevelsen.
Hvornår skal du spise proteinbar?
En proteinbar skal ikke opfattes som et vægttabs produkt eller som erstatning for et måltid, men som et kosttilskud. Du har brug for proteintilførsel efter træning da disse hjælper dine muskler. Hvis du efter en hård fysisk træning indtager et ekstra skud proteiner vil dine muskler restituere hurtigere end ellers. Du kan både spise en proteinbar før og efter din træning, alt efter hvad du finder mest behageligt, det er dog bevist at du får de bedste resultater hvis du får et proteinboost inden for de første 30 minutter efter din træning.
Et almindeligt hovedmåltid indeholder for det meste de proteiner din krop har brug for, men det kan være svært at spise 30 minutter efter træningen, derfor er en proteinbar en smart ide da du kan have den med i tasken. Det er dog vigtigt at man ikke udskifter sine måltider med en proteinbar da det er vigtigt og sundere at spise rigtig mad.
En proteinbar er nem at have med i tasken og mætter også en smule, derfor kan en proteinbar bruges som mellemmåltid. Proteinbarer fåes i forskellige smagsvarianter såsom karamel, chokolade, jordbær og peanutbutter, så du kan vælge en proteinbar der passer dine smagsløg bedst.
Hvordan vælger jeg selv den bedste proteinbar?
Når du skal vælge en proteinbar skal du se på indholdet af fedt, proteiner og kulhudrater. Indholdet af fedt og sukke skal helst ikke være for højt, så minder det mere bare om en almindelig chokoladebar med lidt ekstra protein.
Mindre fedt og sukker går desværre lidt ud over smagen på proteinbaren, så vær forberedt på at den ikke samger som en chokoladebar. En god proteinbar skal gerne indeholde mindst 20 gram protein. Noget andet du skal kigge efter er hvor mange kostfibre baren indeholder, da et højt indhold af kostfibre mætter mere.