Det er vigtigt at indtage en tilstrækkelig mængde af protein. Spiser du ikke animalske produkter, kan proteinpulver fungere som erstatning for det, og savner du resultater efter ugers slid i fitnesscentret, så kan du overveje at integrere protein som tilskud i din kost. Proteinpulver kan virke som en åbenbaring, hvis man ikke har prøvet det før, og der findes masser af udbydere på det store internet, som alle lover guld og grønne skove.
Men inden du bliver for ivrig og trykker på køb-knappen, er der nogle ting, du skal være opmærksom på. Vi guider dig til en optimal oplevelse med online køb af proteinpulver.
Husk at læse anmeldelser
Når det handler om handel – og måske især online – så er det vigtigste at undersøge, hvad andre synes om forhandleren. Vær opmærksom på, at nogle forhandlere vil forsøge at påvirke deres omdømme ved at oprette falske, positive oplevelser. Derfor er det altid værd at læse både gode og dårlige kundeoplevelser. Tjek fx online anmeldelser på DanskeAnmeldelser, som samler brugeroplevelser i databaser, så du nemmere kan navigere i de forskellige forhandlere.
Køb det du har brug for
Du skal gøre op med dig selv, hvad du skal bruge dit proteintilskud til. Forskellige forhandlere laver nemlig produkter, som er skræddersyet til fx muskelforøgelse. Så hvis du er ude efter store buler på overarmene eller et trimmet vaskebræt på maven, inden strandsæsonen begynder, så kan du overveje at bestille hos dem.
Smag og behag
Nogle foretrækker et proteinpulver, som ikke smager af særlig meget, mens andre gerne vil have noget, som smager af fx jordbær eller chokolade. Hvad har du lyst til? Spiser du ikke animalske produkter, kan du blandt andet hos Bodylab og Bulk få vegansk proteinpulver, hvor der altså hverken har været muh eller mæh involveret i produktionen.
Shake? Bar?
Og det bringer os videre til det næste punkt, for når du har besluttet dig for en smag, hvordan har du egentlig lyst til at indtage dit protein? Hvis du køber pulver, er det oplagt at bruge det i en lækker shake, for eksempel med frugt og mælk eller havredrik. Måske er det slet ikke et pulver, du har brug for, men en snackbar, som du kan spise, mens du sidder på bænken i omklædningsrummet og klapper dig selv på skulderen over dagens træningssession. Ligesom med pulveret skal du dog være opmærksom på, hvilke andre stoffer der er i, når du vælger at satse på proteinbar.
Tjek op på kvaliteten
Hvis ikke din mor eller far har sagt det tydeligt nok i din barndom, så får du den lige her: Vær opmærksom på, hvad du spiser! Du får selvfølgelig mest ud af dit proteintilskud, hvis kvaliteten er i top, så tjek lige varedeklarationen, inden du lægger pulveret i den virtuelle indkøbskurv.
Overvej abonnement
Nogle internetshops tilbyder proteinpulver på abonnement. Når du har fundet et pulver, du er tilfreds med, kan du overveje at tegne sådan et, for der er ofte penge at spare. Og hvem vil ikke gerne det?