Aminosyrer er de grundlæggende elementer i protein, da selve proteinkæderne er sammensat af aminosyrer. De forgrenede aminosyrer består af leucin, isoleucin og valin, der er aminosyrer, som har en særligt forgrenet struktur, der på engelsk betegnes ’’branched-chain amino acids’’ og forkortes BCAA. Disse 3 aminosyrer er essentielle (dvs. aminosyrer kroppens celler ikke selv kan skabe og de må derfor indtages gennem proteinholdig mad), og branched-chain amino acids udgør ca. 1/3 af de essentielle aminosyrer i muskel-proteiner. Mens de fleste essentielle aminosyrer hovedsageligt omsættes i leveren, har det vist sig, at leucin, isoleucin og valin i betydelig grad forbrændes i skeletmuskulaturen som følge heraf kan de derefter anvendes som energi eller til at lave nye proteiner, hvilket gør, at man mener, at det kan forbedre præstationevenen. BCAA fra kosten bliver efter optagelsen i mave-tarmsystemet ført med blodet til skeletmuskulaturen, hvor disse 3 aminosyrer enten kan indgå i proteinsyntesen, i energistofskiftet eller i dannelsen af de to aminosyrer alanin og glutamin.
BCAA som kosttilskud
BCAA har en ufattelig stor fordøjelighed, da det næsten øjeblikkeligt er fordøjet og sendt ind i blodbanerne. At supplere med Bcaa-pulver før, under og efter træningen kan være vigtigt, da tilskuddet forbygge og forhindre små skader på muskelfibre, samt bindevæv, der er det, som kan skabe ømhed og stivhed i musklerne cirka mellem 24-48 timer efter træningen. Hvis man har sat sig for, at ville udøve en voldsomt intensiv udholdenhedstræning, så ville det kun være på sin plads at benytte pulveret, så man kan vedligeholde energi og hæmme nedbrydningen af muskelprotein under arbejdet.
Dosering
Som nævnt før kan det anbefales at tage BCAA før, under og efter træning. Her vil 5-10 gram være fordelagtigt. Hvis man er under diæt, kan det dog også betale sig at indtage BCAA på andre tidspunkter af døgnet. Her kan 5 gram anbefales i et glas vand.